Det var store beslutninger der blev taget på den tur hjem i juni 2018 – 1. flytning, 2.Ny uddannelse,
3.navneskift. Set i bakspejlet var det jo nogle vilde beslutninger med det var drømmen jeg satte efter
så det virkede ikke så vildt i øjeblikket, det skulle det vise sig at være….
Jeg havde i mange år ønsket at tage den indianske visdom og shamanisme ind, den har altid ligget
og luret og gerne villet frem og lige nu var åbenbart det rigtige tidspunkt for til trods for mange
udfordringer, kæmpe skattesmæk osv lykkedes det at finde pengene til det. Eneste forklaring at når
det er det rigtige og man vil det nok så lykkes de vildeste ting.
Efter besøg og vidtgående samtale hos Schanne i shamanhulen gik turen videre mod Randers med
stop hos Gitte, på vejen dertil havde jeg en samtale med en numerolog og de ting hun sagde ramte
præcis hovedet på sømmet i SÅ mange henseende at jeg ikke var længe om at beslutte at det med
navneskift var jeg nød til at kigge nærmere på. Jeg landede hos Gitte (som er clairvoyant) en go
halv time senere og det blev det bestemt ikke mindre interessant af. Det kom (selvfølgelig) ikke
som nogen overraskelse for hende da jeg fortalte at jeg agtede at flytte til Sydfyn….jeg havde ellers
på ingen måde forestillet mig at jeg skulle flytte tilbage hertil så det var helt nyt for mig og tanken
om at komme tættere på mine forældre gav så meget ro i maven. Samtalen med Gitte gik meget på
flytning og hussalg og da jeg kørte derfra var jeg helt klar. Jeg vidste hvad huset skulle sættes til
salg for, hvem der skulle sælge det, hvad jeg skulle gøre / forberede til salg, hvem der ville købe det
og at det ikke ville tage meget lang tid at få det solgt. Der gik 3 mdr. med sommerferie, klargøring,
afslutning af byggesag, tilstandsrapport osv. og huset blev sat til salg midt sep. De følgende 3 mdr.
gik med mange ture til Sydfyn – både huskiggeri, sygebesøg da min mor ikke havde det godt og
opstart i shamanhulen. Hver tur med en bil fyldt af alt hvad kunne opbevares på mine forældres loft.
I november besluttede jeg at finde et kliniklokale på Sydfyn for at kunne tilbringe mest mulig tid
hos mine forældre da min mors tilstand fortsat blev værre. Jeg fandt det hyggeligste sted i Skårup
og begyndte indflytningen der med hensigt at åbne 1 jan 2019. Min mor gik bort d 3 dec. og i
samme uge havde jeg første fremvisning af huset i Randers, klinikken skulle åbne 1 jan og
fremvisningen endte efter en del forhandlinger med et salg i midten af jan og jeg stod nu til at skulle
flytte d 1 marts :-O Nu hastede det så virkelig med at finde mit nye hjem.
Hvordan jeg kom igennem de mdr. ved jeg ikke men jeg er dybt taknemmelig for at jeg havde både
Gitte, mine shamansøstre i shamanhulen og hele mit netværk i Århus / Randers på sidelinjen og i
ryggen <3
Det lykkedes at finde mit nye hjem, et rigtig Pippi hus, og alle papirer var på plads og underskrevet
samme eftermiddag som jeg skulle have nøglen da der var bestilt håndværkere dagen efter….
Tirsdag d 19 feb. gik jeg i gang med at male og håndværkerene gik i gang med at installere
brændeovn, brusekabine og vaskesøjle. Lørdag skulle det store læs flyttes og huset i Randers skulle
overdrages. Hele processen lod sig kun gøre fordi alle parter var villige til at samarbejde og gøre det
der gavnede alle bedst muligt, således blev 1.salen i Randers overdraget 15 feb, huset 1.marts og de
50 m2 klinik d 15 marts, huset i Stenstrup – nøgleoverdragelse d 19 feb, flyttelæs d 23 feb og
indflytning d 1 marts men først tømning af værksted til 1 april, det var lidt en følelse at smide husets
tidligere ejer ud med de var heldigvis også søde og villige til at gøre til at det hele gik op. Hurra for
samarbejde og velvillighed.
Her er lige et par billeder af huset fra da jeg flyttede ind, og så er historien nået til fortællingen om
opbygningen af drømmeklinikken.
Den kommende, men midlertidige klinik😄