Jeg bliver altid glad, når mine kunder skriver til mig. Hvis du har lyst til at komme ind på denne side med din oplevelse hos mig, er du mere end velkommen til at skrive til mig. Brug gerne nedenstående formular. På forhånd tusind tak.
Hej Susanne.
For nogle år siden fik jeg et vrid i min lænd. Jeg gik til kiropraktor i et års tid, men det havde ikke den store virkning. Jeg “lærte” at leve med smerten og min bedste ven var en varmepude. Så hørte jeg fra en kollega om Susanne og tænkte; Nå ja, det kan jo ikke skade at prøve.
Efter behandling sagde Susanne, at min lænd var ca 5 cm skæv, så den havde hun lige sat på plads. Det er nu omkring 2 år siden og har kun haft et enkelt “tilbagefald”, så kan kun sige at Susanne er fantastisk og jeg anbefaler hende altid.
Mvh Karina
Kære Susanne
Hermed en kort beskrivelse af min oplevelse hos dig:
Hos Susanne er der en skøn ro, dejlig varmt og roligt. Susanne spørger altid lidt ind til hvad jeg har brug for og tilpasser massagen mine behov.
Selv om jeg lukker øjnene og slapper helt af, kan jeg virkelig fornemme, at Susanne er nærværende under massagen. Hun mærker min krop, hendes hænder og arme er blide og alligevel målrettede. De finder intuitivt de steder hvor jeg har mest brug for massagen. Under og efter massagen føler jeg mig utroligt afslappet, centreret og tilpas.
🙂 KH Lone
Hej Susanne. Jeg har været utrolig glad for dine behandlinger. Jeg kan endelig sove godt om natten og vågner ikke længere med hovedpine. Jeg har været rigtig glad for vores snakke og føler mig velkommen hos dig. Alle dem jeg har mødt som har et eller andet de døjer med, har jeg givet dit nr og mine varmeste anbefalinger. Kh Mette
Hej Susanne
Jamen det er jo fantastisk dejligt at komme hos dig :-). En utrolig dejlig atmosfæren. Man slapper virkelig af, og glemmer hverdagens stress og jag. Du giver dig tid til at lytte og er god til at give en øvelser der kan hjælpe en. En times wellness for krop og sjæl. Fantastisk. Mvh Diana
Velvære omsorg fordybelse forkælelse egenomsorg terapi for krop og sjæl man kan mærke din ægte interesse for ens velbefindende løsning af spændinger måske kommer der mere senere. Susanne Jensen
Overraskende effekt mere end massage også en stor mental effekt. Hans Carø
Dejlig menneske som er til stede og som giver den mest fantastiske afslappende massage. Er kommet hos dig de sidste 7-8 år. Når jeg har allermest brug for slappe helt af i hele kroppen og får spændingerne arbejdet godt igennem 😉 Rosa
Hej Susanne 🙂 Jeg oplever en dejlig rolig stemning hos dig. Der er plads og forståelse, fordi man bliver hørt. Du har nogle fantastiske hænder, som arbejder effektivt. Som person er du varm, positiv og imødekommende. Jeg følte tillid med det samme. Der er mange ord, jeg kan bruge og de vil alle være positive 🙂 . Knus Marlene 🙂
Hej Susanne
Din faglighed er stor, din intuition lige så stor. Din omsorg, dit kendskab og din tilgang til mig som menneske har været hel fantastisk.
Mange kærlige hilsner
Lena
Med din rolige og blide facon får du en stresset person som mig til at blive afbalanceret, rolig og genfinde velvære på højt niveau. Det kan skabes med kun 90 min. Massage af dig og med den intuition du bruger i dit arbejde. Tusind tak. knus fra Trine
Susanne er først og fremmest en virkelig kompetent og engageret behandler. Men der er så meget mere i det end bare den fysiske formåen. Hun har en åbenhed overfor dig som fra første møde får dig til at slappe helt af og bare tage i mod. Og hendes indsigt og intuition pejler sig lynhurtigt ind på dig som menneske og du føler en tryghed og et nærvær i hendes hænder.
Du får straks en følelse af at hun har kendt dig altid. At man ikke behøver forklare alting fordi hun bare ved hvad det er der rumsterer inden i dig før du egentlig selv gør. Hun har en stor kærlighed til sig selv, til livet og alle væsener der omgiver hende – mennesker som dyr. Jeg ser hende som et meget harmonisk menneske i stor kontakt med sig selv og med et kæmpe overskud til at hjælpe andre. Jeg kan ihvertfald kun give Susanne mine varmeste anbefalinger.
En helt igennem fantastisk behandler og et helt igennem fantastisk menneske.
Hej Susanne
Du er et utroligt engageret menneske, som med et varmt og meget interesseret og involverende tilgang imødekommer din kunde. Du kommer med meget konstruktive tiltag til behandlinger og du bruger meget dit bagland (her tænker jeg på venner/kolleger) når du forsøger løsninger. Dejligt i din behandling/massage er man ikke i tvivl om at du ved, hvad du har med at gøre. Efter endt behandling ved dig – svæver man på en lyserød sky. Din massage har øjeblikkelig virkning og man bliver bare nødt til at komme igen, fordi det er så fantastisk behageligt.
Hilsen Helle
Hej Susanne
Men oplever dig rolig imødekommende meget nærværende og empatisk
Din behandling er blid og nænsom og måden du løsner op for mine spændinger giver ro og velvære
Mvh Ea
“Jeg har kommet hos Susanne i 5-6 år og har altid været glad for de behandlinger jeg har fået!
I en varm og åben atmosfære behandler/masserer Susanne med stor intuition og indføling. Her er rart at være, og Susanne tager sig god tid.
Massagen er for mig en god vekslen mellem at “tage ved”, og en let berørings massage, som føles “healende”. Det giver en lethed og afslappethed i hele kroppen, som kan vare ved i flere dage !!”
“Massage hos Susanne er mere end massage. Efter en behandling hos Susanne føles kroppen som om den er blevet lettet for en tung sæk man har båret rundt på – hvad end der så har været i sækken. Smerter og spændinger er væk.
Massagen føles let og er voldsomt behagelig på den afslappende måde – givet med nænsomme fine hænder. Men tag ikke fejl, effekten er helt exceptionel. Det nærmeste jeg er kommet på at forklare hvorfor det virker så godt, er at Susannes hænder og min krop simpelthen taler sammen og får tingene til at ske, fordi kroppen får tillid til Susannes hænder og slapper af på så fuldstændig en måde at jeg ikke kan sammenligne det med noget andet. Deraf sikkert navnet Intuitiv Massage.
Tilstanden af afslapning begynder at indtræde allerede når jeg kommer indenfor døren, har smidt skoene i entreen og hundene har fået en kiks. Susannes væsen inviterer til at lægge det bag sig som spænder (hvad det så end er), og efter den stille indledende snak i stolene, finder den bløde musik blidt vej gennem højttalerne til mine øre som nu sammen med resten af kroppen ligger på briksen, og rejsen ind i mig selv begynder. Det kan være rørende og smukt og det kan være en smule foruroligende. Sådan som det nu er at møde sig selv når der bliver lidt mere stille indeni – på godt og ondt og forskelligt hver gang afhængigt af dagsformen.
Jeg ser hver gang frem til behandlingen hos Susanne med forventning og en smule nervøsitet, nærmest som om jeg skulle på en blind-date. Selvom det er med mig selv. Det er rigtig godt!”
“Jeg kommer hos Susanne for at få masseret ømme og spændte muskler og for at få velvære. Dette kan sagtens forenes, selvom man måske ikke tror det. Susanne har en massagemetode der gør, at det både gavner og føles behageligt på samme tid.
Udover at få løsnet op for spændte muskler, er det altid en dejlig oplevelse at komme hos Susanne. Det kan være at få vendt, hvad der lige er oppe for tiden hos mig, eller større “projekter”, som vi så lige vender hver gang jeg kommer, for at se hvordan det går. Det har givet mig rigtig meget, at kunne vende livets udfordringer med Susanne, som har en meget positiv indgang til udfordringer, og der er altid et godt råd, at få med på vejen.
Da Susanne spænder vidt med hensyn til behandlingsmuligheder, er det også forskelligt hvad man aftaler den enkelte gang, der skal foregå. Det sker ud fra den lille snak der altid er førend behandlingen går i gang.
Behandlingen foregår i et roligt – afslappet miljø, det giver ro for både krop og sjæl. Netop dette, at der både er for krop og sjæl, er for mig, det jeg sætter stor pris på, ved Susannes behandlinger.
Jeg kan kun medgive Susanne mine bedste anbefalinger og sige til andre – PRØV DET, du bliver ikke skuffet”
“Jeg kommer hos dig, fordi jeg har stress og er spændt op i min krop. Jeg har svært ved at finde ro.
Det gør at jeg føler mere velvære og ro i kroppen, og det at jeg føler de gange jeg har været hos dig, er jeg knap så anspændt.
Ydermere er jeg siden jeg var hos dig sidst, begyndt at sove bedre om natten, forstået på den måde at det er stadig svært at falde i søvn, men jeg har ikke så mange opvågninger og nogen nætter ingen.
Jeg får 2 timers fuldkrops massage, med afsluttende kraniosekral. Jeg syntes din behandling er den bedste jeg har fået, jeg har gået hos mange massøre, men det er første gang jeg oplever at slappe HELT af og bare tage imod. Det er en god massage, uden at det gør ondt, og jeg kan mærke at det går i dybden. Der er dejlige og venlig stemning og energi omkring dig og en ubeskrivelig ro. De andre steder jeg har gået har været præget af meget snak, det er utrolig dejligt at der er ro og afslapningsmussik hos dig. -Jeg har ingen kritik, det er virkelig en nydelse og en dejlig følelse af velvære for mig at komme hos dig!”
“Hvorfor jeg kommer hos dig:
Fordi det holder mine myoser nede og fordi det er LÆKKERT!
Hvad gør det for mig at komme hos dig:
Det er først og fremmest et skønt selvforkælende åndehul at skulle ind til dig. At blive arbejdet igennem og få sjælero.
Mange gange er jeg kommet til dig med hovedet fyldt med problemer, men er gået derfra med et lettere sind og nogle gange har jeg endda efterfølgende oplevet, at ting, der var gået i hårdknude pludselig løser sig selv. Meget mærkeligt og måske tilfældigt, men for mig er du en engel i menneskeskikkelse.
Din behandling:
Dybdegående massage, men uden følelsen af, at der bliver taget for hårdt fat.
Dine hænder er fantastiske og sammen med blid afspændingsmusik er det som at svæve. Varme i briksen ( og i rummet i det hele taget) er også utroligt velgørende. Jeg kan godt lide, at der er en bestemt rækkefølge i de ting, du gør. Det gør, at jeg kan slappe fuldstændigt af. Og så elsker jeg at få varmecreme på i starten af behandlingen! Uha, det er godt!:-)”
Godmorgen Susanne
Stikord : Rolig, nærværende, fordybende, faglig dygtig , venlig , føler mig tryg hos dig,
God dag til dig
K. Lise
“Jeg kommer igen og igen, da behandlingen (massagen) både fysisk og psykisk, får mig til at slappe af, hvilket jeg ikke er god til i hverdagen. Jeg slipper “taget i mig selv” når jeg befinder mig i dit behandlingsrum og er i dine varme hænder og empati.
Inden en behandling kommer der fokus på evt. steder, der er ømme og disse bliver så behandlet særlig grundigt. Jeg bliver ikke “pålagt” andre behandlinger, som du måske mener kan være bedre for mig.
Efterspørger jeg gode råd, om hvad jeg selv kan gøre for at forebygge dette eller hint, får jeg de specifikke råd, og låner måske en bog om emnet.
Du er vidende og er ajour med forskellige behandlinger.
Jeg glæder mig altid til at komme”